SE KURSUSPROGRAM FOR EFTERÅR 2011- TRYK HER FOR PDF

BONE RING implantatoperation på Implantatklinik Bagsværd

Beskrivelse af BoneRing teknikken

Henrik Gutte Koch Implantatklinik Bagsværd
3-dimentionale knogledefekter som bliver augmenteret med autologt knogletransplantat, er oftest hidtil udført med 2-stage teknik og skruefixering forud for implantat indsættelse. Især ved vertikal knogleøgning stiller denne teknik operatøren store udfordringer med den tekniske udførelse, med stabiliteten af transplantatet og ikke mindst resorbtion, som normalt angives at udgøre 20-60% af transplantatet. Den af dr. Giesenhagen udviklede BoneRing teknik byder nu på en række nye muligheder, som imødekommer flere  hidtidige begrænsninger ved konventionel teknik: BoneRing metoden sikrer at transplantatet sidder fast fixeret med det indsatte implantat, pasform transplantat / recipientsted er optimal, implantatet indsættes i samme operation, og der ses efter 4 års observationstid minimal resorbtion af knogletransplantatet. Knoglekvaliteten i overkæbens molarregion er  som bekendt mere spongiøs end mandiblen, og er ikke sjældent så blød, at den primære stabilitet af implantatet er ringe.   Ved særlig blød knogle kan man med fordel indsætte implantatet i en Bone Ring fra underkæben, som sikrer en betydelig større stabilitet af det indsatte implantat.  Bone ring kan desuden med  fordel  anvendes i forbindelse med lateralt sinusløft, hvor vi i vores klinik kræver minimum 4 mm knoglehøjde for stabilisering af ringen.  Endelig kan der være god indikation for Bone Ring  ved store extraktionsalveoler og andre knogledefekter, hvor vi hidtil typisk har anvendt knogleopbygninger med moset knogle og bio-Oss. Fordelene er således åbenlyse ved den nye teknik, hvor patienten ofte spares  for operation nr. 2  samt  5-6 måneder, og  proceduren medfører en forenklet operationsteknik.